lørdag den 24. december 2011

Konfekt. Oh, yes.

Konfekt er et vidt begreb. Derfor er det endnu mere sjovt at lave. Everything goes.
Her to varianter; abrikoskonfekt med hvid chokolade, og chokonougat i honningristede nødder.

Vi begynder med abrikoserne.




Yep, jeg kan godt lide abrikoser. De smager godt og er så smukt orange.



Ingredienser:

2 håndfulde abrikoser
1 håndfuld mandler
1 tsk vaniljesukker
1/4 pakke nougat
1 spsk kokosolie

Ligger du også inde med verdens bedste køkkenredskab? Hvis ja, så smid samtlige ingredienser UNDTAGEN nougaten i hakkeren og tryk på GO. En blender kan også sagtens tages i brug. Og har du hverken det ene eller det andet, så sæt et godt stykke musik på og hak det hele med en lækker, god kniv.

Kør indtil en lind, fugtig masse. Den skal være let at samle og forme. Bred massen ud og læg nougaten langs den ene ydre kant. Rul nu fra denne side og væk fra nougaten, så vi ruller en stang med nougatkerne. Skær i lige store stykker og form til runde, små kugler.
Læg dem på bagepapir og nu, le chocolat. 

Smelt chokoladen i vandbad ved lav varme. Når chokoladen er smeltet toppes abrikoskuglerne med chokoladen og stillet til afkøling.




Når chokoladen har sat sig: Velbekommen!!!

Mens du smager på abrikoskuglerne, kan du gå i gang med næste projekt konfekt.



Chokonougatkugler




Ingredienser:

Resten af nougatstangen
100g mørk chokolade
100g marcipan
1 drys kanel

Chokoladenougatmasse

Smelt chokolade, nougat og marcipan i vandbad. Når du har en jævn masse, stilles det til afkøling ved stuetemperatur 10min og herefter i køleskabet. Kig til massen med 5min mellemrum, slå til når den er fast, men ikke hård. Giver god mening på så mange måder.




Form, som med abrikosmassen, en masse små, runde kugler. Hav evt en skål med koldt vand ved siden af, så du jævnligt kan skylle og afkøle dine fingre. Vi gider ikke have chokolademassen smelter. 

Nøddemix

100g nødder - choice of tastebuds
1 tsk honning




Hak nødderne. Jeg brugte 1:1 af mandler og valnødder. Jeg bruger selvfølgelig ynglingshakkeren.
Rist nødderne i honningen på en pande til gyldne og sprøde. Spred ud på bagepapir og rul chokokuglerne til dækket. Husk: Vent med at rulle i nøddemikset, indtil det er afkølet ellers smelter kuglerne og får en underlig, næsten økologisk form.





Fif: Hvad med det overskydende nøddemiks? Hæld det over i din beholder med müslimums! Mums!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar