torsdag den 16. august 2012

Vaniljecupcakes - med fyld (!)


Hvad er forskellen på en muffin og en cupcake? Topping?
I så fald er dette måske en opskrift på muffins. Potato, potato.








Jeg faldt over en kagebog på biblioteket, hvori der var et væld af opskrifter på cupcakes/muffins med fyld. Hvis man kan fascineres af en kage med noget halløj i midten, så er det tilfældet.

Nb. Hvis din kæreste skal køre i bil til Århus t/r samme dag kan du lege i køkkenet og sende ham godt afsted med en pose kager. Brownie points.


  • 125 g blødt smør
  • 175 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 3 æg
  • 225 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • knivspids salt
  • 1 dl mælk (jeg brugte soyamælk med vaniljesmag)


  • Rør smør og sukker luftigt enten ved håndkraft med en træske, hvis du som jeg ikke har en elpisker, eller med en elpisker (eller luksus-luksus røremaskine)

    Tilsæt æggene ét ad gangen. Rør godt mellem hvert æg.

    Tilsæt nu mel, bagepulver, salt, vaniljesukker og mælk lidt ad gangen så det bliver godt rørt sammen.

    Kom dejen i dine forme og bag i 30-35 min. ved 170˚C.

    Når kagerne er afkølet skærer du et rundt hul i midten,

    og bruger det afskårne som låg.


    Fyld hullerne med eksempelvis hjemmelavet stikkelsbærsyltetøj fra din fars have.

    Tips og trucos.
    - Syltetøjet puttede jeg i en frysepose og klippede hul i det ene hjørne. Hvem har brug for en tylle?
    - Hvis du gerne vil skjule håndarbejdet kan du dække det snedigt med glasur af en art.
    - Næste gang jeg bager disse vil jeg forsøge, at bage dem med syltetøjet og se hvordan det arter sig.
    - Vær obs på kagerne ikke får for længe, de skal ud når de er gyldenbrune og let svampede at trykke på. Får de lidt for meget bliver de sprøde, hvilket også er lækkert, men jeg synes ikke det er så godt når der skal skæres i dem og de skal fyldes.

    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar