fredag den 22. juni 2012

Bananmuffins

Sødere, blødere og mere saftige kommer de ikke.






Hvad skal der i?



  • 2 æg
  • 150 g sukker (ca. 1¾ dl)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 200 g hvedemel (ca. 2½ dl)
  • 2 tsk bagepulver
  • 125 g smør
  • modne bananer
  • 100 g god mørk chokolade

  • Dejen passer til 12 stk muffins

Er du til glasur på dine muffins? Opskrift på Ganache længere nede.....



Pisk blødt smør, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende. Rør et æg i ad gangen til massen er homogen og lækker.
Rør mel og bagepulver gradvist i dejen.


Tilsæt nu de godt moste bananer (der dufter fantastisk!),


 
og grofthakket chokolade



Hvis ingen kigger.....



Smør dine forme, hvis du bruger en siliconeform som mig og fordel så dejen i formene.


Bages i 15-20 min. ved 200°.


De er færdige når dejen lige præcis/næsten slipper på gaffel/pind. Lad dem afkøle helt, hvis du vil putte ganache eller glasur på.



Ganache?
  • 100 gram chokolade (70%)
  • 3/4 dl fløde
  • 25 gram smør

Smelt hele baduljen ved svag varme.


Smør chokoladeganachen på de afkølede muffins. Ganachen må gerne stå på køl inden anvendelse, så keder du dig kan du snildt lave den nogle timer inden.


Bonusinfo:
Jeg foretrækker en virkelig saftig muffin, hvor bananen er hovedsmagen, hvorfor jeg tager muffinsene ud af ovnen når de liiige præcis er færdige. Ganachen kan snildt udelades så bananen rigtigt kommer til sin ret. Smag og behag.
Udelad eventuelt 50g hvidt sukker og erstat det med brun farin, hvis du er til lidt tungere, sødlig smag.

Denne omgang blev lavet til et fødselsdagsbarn, hvorfor glasur og pynt var et must. Bien sûr.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar