torsdag den 21. juni 2012

Biscotti med mandel




Ingredienser
The wet stuff
  • Revet citronskal fra 1 økologisk citron (fantastisk duft!!!)
  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 50 g smør
The dry stuff
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk fint salt
  • 200 g mandler
Fremgangsmåde

Læg mandlerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad blandingen afkøle mens du finder resten af ingredienserne frem.


Så skal der smuttes mandler! Hvis du ikke ved hvordan man gør så spids dine søde ører; Saml din tommel- og pegefinger omkring et stk mandel og pres fingrene omkring den så den smutter som en sten med fart på ud af skallen. Bum.




Pisk de våde ting for sig indtil sukkeret er opløst.



Bland de tørre ting sammen.

Ælt det tørre og det våde sammen i en skål.



Del dejen op i 3 dele.


Rul hver del i en pølse der er lige så lang som din bradepande.



Læg dem over på bradepanden og pres dem flade til ca. 2½ cm tykkelse.



Bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 25 minutter.

Tag dem ud og lad dem afkøle af et par minutter og skær dem på skrå i ca. en fingerbredde.




De hæver stort set ikke så anret dem i den tykkelse og højde du gerne vil have de færdige biscotti i.



Bag dem indtil de er gyldne. ca et kvarter. Vend dem gerne undervejs så de bliver gyldne på begge sider.






Bingo:
Bruger du et rivejern, så husk at der på indersiden vil sidde en masse revet - ej at forglemme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar