tirsdag den 11. september 2012

Kiks



Sprøde kiks. Knasende kiks. Tricket er hvide bønner. Sunde kiks? Gode kiks.


Hvad er der i? (ca.30kiks)

400g hvide bønner
400g hvedemel
1tsk natron
1tsk bagepulver
1/2 tsk salt
100g smør, stuetemp.
100g vand (ja der står gram)
Salt til pynt. Eller oregano. Eller rosmarin.

Hvordan gør du?

Blend bønnerne, der ligesom bønnerne i de sorte muffins har ligget i blød og er kogt til de er bløde. Tilsæt vandet når du blender, ellers kan det blive for tørt til blenderen/hakkeren kan få fat.












Bland mel, natron, bagepulver og salt og tilsæt blødt smør. Gnid smørret godt ind i mel blandingen og tilsæt herefter bønnemosen. Ælt dejen så den er så samlet og homogen som mulig.


Dette er ikke en dej som ved almindelig brøddej, den er mere kompakt og ikke så smidig. 

Forvarm din ovn på 200grader.
Rul dejen ud til en halv cms tykkelse. 

Skær dejen ud i en ønsket størrelse rektangel. Mine blev ca. 4x8cm.


Læg kiksene på en bageplade. 
Du behøver ikke have stor afstand mellem kiksene, da de ikke hæver.













Pensl kiksene med en smule vand langs midten og drys med salt eller et andet krydderi. 



(Er salt et krydderi? Nej, egentlig ikke, da det ikke stammer fra en plante. Aha.)

Bag kiksene midt i ovnen indtil de er lysebrune, særligt i kanterne. I den opskrift jeg fulgte stod der 15-20min, men mine fik ca.30min indtil de var færdige.

Kiksene har en lækker sprød og knasende skorpe med et velsmagende indre. Hvis de skal være sprøde dagen efter, så opbevar dem i en dåse med bagepapir i skuffen under din ovn. Sådan opbevarer svenskerne deres knækbrød og det er jo sprødt. Har du gode fif til hvordan sprødhed bevares ved opbevaring så byd endelig ind.

Nb. Jo tykkere kiks, jo længere bagetid, og jo mere blødt indre. Er du til de sprødeste kiks, så rul dem så tynde du ønsker og hold øje med tiden.

Jeg lavede en omgang kiks igen i dag, og denne gang anvendte jeg kærnemælk i stedet for vand, og erstattede halvdelen af hvedemelet med rugmel. Jeg dryssede fennikel på den ene halvdel og oregano på den anden. 

Vær ved denne kombi obs på at rugmel gør dejen mørkere og kiksene derfor kan snyde lidt når du skal vurdere om de er færdigbagte.


Fennikel


Oregano





Ingen kommentarer:

Send en kommentar